Individuelle samtaler
I individuelle samtaler arbejder du med alkoholrelaterede problemstilinger med henblik på at få nye redskaber og strategier til at håndtere dit alkoholproblem eller forandre dine alkoholvaner.
I samtalerne arbejder I primært med at øge indsigten i dine alkoholvaner, ændre dit drikkemønster og få kontrol over dine alkoholproblemer.
Du arbejder sammen med behandleren om en målsætning for dit fremtidige forhold til alkohol og en plan for, hvordan målet nåes.
Fastholdelse af motivation, konsekvenser, forebyggelse af tilbagefald og teapeutisk behandling af problemstillinger, som står i vejen for en ændring af alkoholforbruget, er eksempler på alkoholrelaterede problemstillinger.
Der arbejdes hovedsageligt ud fra en kognitiv behandlingsmetode i de individuelle samtaler.