Gravide og alkohol
Center for Alkoholbehandling i Aarhus har et særligt fokus på kvinder, der drikker under graviditeten, da alkohol er skadeligt for fosteret. Nogle kvinder har blot brug for information og rådgivning om, hvordan man som gravid skal forholde sig til alkohol, mens andre kvinder måske vil have brug for et egentligt behandlingstilbud.
Derfor tilbyder vi gravide kvinder:
• Information om alkohol i graviditeten
• Rådgivning om alkohol i graviditeten – evt. anonymt og uden forudbestilling
• Henvisning til familieorienteret alkoholbehandling som kan hjælpe dig til at få styr på dine alkoholvaner i graviditeten. Din partner og eventuelle andre børn kan inddrages i behandlingen.
Du er også velkommen til at finde informationer på Gravidprojektets hjemmeside om alkohol i graviditeten (åbner nyt vindue)