Døgnbehandling
Mange tror, at alkoholbehandling er lig med døgnbehandling. Men nyere forskning viser, at for langt størsteparten af personer med alkoholproblemer har ambulant behandling en lige så god eller endda bedre effekt end døgnbehandling.
Kun de allersværeste alkoholafhængige ser ud til at profitere bedre af døgnbehandling sammenlignet med ambulant behandling.
Målgruppe for døgnbehandling er primært karakteriseret ved:
-
Svær alkoholafhængighed.
-
Svær alkoholafhængighed og samtidig afhængighed af andre stoffer.
-
Komplekse psykiske problemstillinger samtidig med misbrugsproblematikken.
-
Nedsatte kognitive funktioner.
-
Så ustabile sociale forhold, at det er vanskeligt at etablere kontinuerlig ambulant behandling
-
Tilsyneladende velfungerende personer med en hastigt fremadskridende deroute - fysisk, psykisk, socialt og arbejdsmæssigt.
Som hovedregel vil du have flere mislykkede, ambulante behandlingsforløb bag dig, inden du henvises til døgnbehandling.
I Center for Alkoholbehandling tilbydes døgnbehandling kun til den målgruppe, der kan profitere af døgnbehandlingen. Henvisning til døgnbehandling foregår altid ud fra en nærmere udredning af dit behandlingsbehov.
OBS:
Men en henvisning fra Center for Alkoholbehandling betyder at døgnbehandlingen er gratis for dig.
Uden en henvisning fra Center for Alkoholbehandling i Aarhus til et døgnbehandlingssted, koster døgnbehandlingen penge. HUSK at undersøge prisen, inden du indlægger dig selv, din partner eller medarbejder. Det er ikke muligt efterfølgende at få pengene refunderet fra Aarhus Kommune.
Kontakt altid Center for Alkoholbehandling i Aarhus for råd og vejledning om døgnbehandling.