Velkommen til Center for Alkoholbehandling
BEMÆRK: Vi er ved at ændre vores hjemmeside. Der kan være ændringer mht. behandlingstilbud, som endnu ikke er medtaget på hjemmesiden.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 8713 2100.
Center for Alkoholbehandling i Aarhus tilbyder personlig rådgivning og professionel behandling til dig, der ønsker hjælp til at ændre dine alkoholvaner.
Alle rådgivnings- og behandlingsforløb er gratis, og du kan være anonym.
Behandlingen foregår ambulant. Det vil sige, at du kan passe dit arbejde og være sammen med din familie, mens du er i behandling.
Det er nemt at komme i gang. Du behøver hverken tidsbestilling eller henvisning. Du kan enten møde op til en indledende samtale på vores adresse i Jægergårdsgade, eller du kan kontakte os telefonisk. Efter den indledende samtale opstartes din behandling indenfor 14 dage. Du kan henvende dig hos Center for Alkoholbehandling uanset hvilken kommune, du bor i.
Vi rådgiver også pårørende, der er bosiddende i Aarhus kommune.
Læs her Center for Alkoholbehandlings introduktions folder.
Læs her Center for Alkoholbehandlings introduktions hæfte.